Spørgsmål SONFOR

Fakta/gravergruppen har arbejdet intenst med akt-indsigter og gennemgang af talmateriale.

 

 

Ud fra dette, og med hensyntagen til alle de spørgsmål kunder/forbrugere har rejst på Facebook,
har gruppen formuleret 14 spørgsmål, der er sendt til SONFOR:

 

1) SONFOR meldte ud i december 2024, at der ikke ville komme prisstigninger i 2025. Hvorfor kunne SONFOR ikke forudse de netop indførte prisstigninger?
2) Hvorfor stiger de faste bidrag, når det forklares at det skyldes halm og andre variable omkostninger?
3) Forsyningstilsynets håndbog for Fjernvarme selskaber opfordrer kraftigt til ikke at ophobe underdækning og ikke at lave store pludselige prisstigninger. Hvorfor følger SONFOR ikke Forsyningstilsynets anbefalinger?
4) Hvorfor er der oprette to selskaber SONFOR Varme A/S og SONFOR Resort Varme A/S?
5) Hvornår offentliggøres der tilstrækkelig information til at man kan kalde priseftervisningen “gennemsigtig, objektiv og ikke diskriminerende”, som krævet af Lov om Varmeforsyning. Dvs. bedømme om Nordborg Resort (og eventuelt andre store kunder) betaler en fair del af de samlede faste omkostninger?
6) Hvilken slutfinansiering har SONFOR overvejet?
7) Hvilken type lån regner SONFOR med at kunne få?
8) Hvor stor er den samlede gæld, og hvor stor bliver den samlede årlige udgift til renter og afdrag med hhv. 1.17% rente eller f.eks. 3% rente?
9) Hvornår kan vi forvente den næste prisstigning eller (forhåbentlig) pris-reduktion?
10) Hvordan kan antal personale falde med 10% samtidig med at den samlede lønudgift stiger med 27% fra 2023 til 2024?
11) Hvordan ved personalet om de arbejder for SONFOR Varme A/S eller SONFOR Resort Varme A/S?
12) Hvordan bogføres og betales der for lønudgifter i de to selskaber?
13) Er der lavet analyser med henblik på sammenlægning af SONFOR Varme A/S, SONFOR Resort Varme A/S og Sønderborg Varme A/S?
14) Hvor står planerne omkring en sådan sammenlægning?