Gruppen og hjemmesiden

STOP fjernvarmepriserne på Nordals blev startet som en Facebook gruppe, da det blev tydeligt at der var mange fjernvarmekunder på Nordals der var utilfredse med prisstigningerne.

Mange var bekymrede for prisudviklingen,  nogle føler sig ført bag lyset af SONFOR medens andre ikke er trygge ved bestyrelsessammensætningen. Manglende information går igen.

Facebookgruppen var en god og hurtig måde at vise at vi var mange. 1200 voksede gruppen til på 14 dage.
Debatten og de gode input vrimlede frem, og allerbedst blev den gode tone bevaret. At nogen er frustrerede kommer selvfølgelig til udtryk i deres indlæg, men ikke over stregen.

Vi hørte at der blev efterspurgt mulighed for at deltage når man ikke var på Facebook. Og det er der en del der ikke er.

Derfor har vi nu oprettet den hjemmeside, som et supplement til Facebookgruppen.
Der kan ikke debatteres på hjemmesiden, men alle kan nu følge med i de vigtigste.

Vi håber hjemmesiden vil imødekomme efterspørgslen

Webmaster på siden er: Søren Østergaard, Svenstrup
oestergaard.als@gmail.com